Hvor ondt gør det?

Svaret på det spørgsmål har alle dage været vanskeligt at håndtere for læger med patienter, som fortæller, at de har ondt et sted på kroppen. Smerte er nemlig en subjektiv størrelse, og nogle føler mere smerte end andre. Med ny teknologi vil forskere fra Aalborg Sygehus nu kigge ind i hjernen og sætte tal på smerterne.

Klokken er 10, og forsøgspersonen ankommer til Radiologisk Afdeling, hvor teamet ledet af læge Jens Brøndum Frøkjær står klar foran glasruden ind til afdelingens store 3 Tesla MR-scanner. Her har han, cheffysiker Torben Fründ, civilingeniør og ph.d.-studerende Tine Maria Hansen og radiograf Kenneth Krogh Jensen siden morgenstunden været i fuld gang med at gøre klar til dagens forsøg. Det kræver sin forsker at holde overblikket i det tilsyneladende virvar af kabler, computere, dingenoter og skærme. Ikke færre end fem skærme er der at holde styr på.

Forskergruppen har sat sig for ved hjælp af MR-teknologi at kortlægge smertesystemet, der stadig opfattes som en sort boks, det endnu ikke er lykkedes lægevidenskaben at åbne fuldt ud. Projektet er støttet af Det Strategiske Forskningsråd og foregår i samarbejde med Mech-Sense og Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling på Aalborg Sygehus, scannerleverandøren, og eksterne partnere på bl.a. Kings College i London.

- Der er en lang række smertetilstande – både akutte og kroniske smerter – hvor den behandling, man tilbyder nu til dags, ikke altid er tilstrækkelig. Man prøver måske flere forskellige typer lægemidler, og det fungerer ikke lige godt på alle. Vi vil derfor udvikle en test, hvor vi lægger folk i en MR-scanner, giver en veldefineret serie af stimuli og på den måde finder ud af, hvordan smertesystemet fungerer hos netop den patient. - Så kan man sige ”Aha! Der er noget galt på et eller andet niveau, som tyder på, at det kan være bedst at vælge en bestemt smertestillende behandling”.

Sådan beskriver Jens Frøkjær forsøget, hvor han og kollegaerne over de næste måneder skal have omkring 20 raske forsøgsdeltagere en tur i scanneren, hvor de udsættes for forskellige kontrollerede smertepåvirkninger.

På med manchetten

Dagens forsøgsdeltager lægges til rette i scanneren, og der gøres klar til den første af mange tests. Han er blevet udstyret med nogle særlige briller med to små indbyggede skærme, som giver ham informationer under hele forsøget.

- Vi har en hel masse huskesedler, fortæller Jens Frøkjær og viser en to-do-liste med alle de tests, forsøgspersonen skal nå igennem. Det er kun den tredje forsøgsdeltager, de har igennem, så intet køres på rutinen. I dag skal alt helst klappe, for forsøgsdeltageren skal være i lufthavnen ved 15-tiden.

Efter at have lavet nogle korte indledende MR-scanninger, går testen i gang. En slange er blevet ført ind gennem et hul i væggen. Det er en varmestimulator, som placeres på forsøgsdeltagerens højre underarm. 18 sekunder med varme på armen efterfølges af 18 sekunder uden varme. Forsøgsdeltageren skal så score smerten på en skala fra 1-10 (en såkaldt VAS-skala), som han kan se i sine briller. Han er blevet udstyret med nogle knapper, som han kan trykke på, alt efter hvor ondt det gør. 1 kan netop lige mærkes, 10 er uudholdelig smerte.

Planen er, at forsøgsdeltageren skal gennem den samme serie tests to gange. Om formiddagen er det uden smertestillende medicin, og om eftermiddagen får han en dosering med enten morfin blandet med appelsinjuice eller ren appelsinjuice (placebo). Forsøget er blindet, så hverken han eller forskerne ved, om der er givet morfin – og det interessante er så at se, om han reagerer anderledes, når han udsættes for de samme smertepåvirkninger.

- På nogle vil vi sikkert se, at morfinen virker, mens vi ikke kan se forskel på andre, forklarer Tine Hansen. - Så hvis vi får et værktøj, hvor vi kan finde ud af, hvad det er for personer, der har gavn af en bestemt behandling, har man en forudsætning for at vælge den rigtige medicin med det samme.

Kan kvantificere smerter

Torben Fründ fortæller, at forsøget også handler om at blive i stand til at sætte tal på patienternes smerter: - Hidtil har smerteforskning handlet om, at man har spurgt patienten ”hvor ondt har du? Har du meget ondt?”. Men hvor meget er meget?

- Det der med smerter er jo meget subjektivt, og der er mange faktorer, som spiller ind. Hvordan man har det, følelser, angst med videre. Så med MR-teknologien kan man udlede et mere kvantitativt mål for smerten. Vi kan simpelthen se, hvad der sker inde i hjernens centre – med gennemblødningsintensiteten og ændringer i iltomsætningen i hjernevævet, forklarer Torben Fründ.

På de fem skærme uden for scannerrummet følger teamet intenst, hvordan forsøgspersonen reagerer på de forskellige tests. På skærmen der viser billederne fra MR-scanneren, kan man se, at der er aktivitet bestemte steder i hjernen, mens man på en anden kan følge med i, hvor højt på skalaen, forsøgsdeltageren scorer smertepåvirkningen. Alle målinger (sekvenser) optages og gemmes til senere databehandling.

Torben Fründ peger på en kurve, som kører op og ned: - Her kan vi se, at aktiviteten skifter i takt med varmepåvirkningen, og på scanningen kan vi følge med i, hvilke af hjernens aktivitetscentre, som lyser op, forklarer han og understreger, at teamet efterfølgende skal behandle dataene yderligere for at kunne give et mere præcist udsagn.

Så godt som hjemmelavet

- Pokkers, udbryder Jens Frøkjær, da teknikken pludselig begynder at drille. En af computerne er umiddelbart gået i stå under lagringen af en sekvens, men efter nogle hektiske minutter, kører det hele igen.

Torben Fründ forklarer, at én af forskerholdets store udfordringer har været, at de selv har måtte udvikle hele test-opstillingen:

- Vi bruger produkter fra forskellige leverandører. De har alle forskellige grænseflader, som vi har arbejdet på at få til at spille sammen, og det hele skal være MR kompatibelt for at kunne arbejde inden for det kraftige magnetfelt. Nogle gange opstår der nogle ting, som man bare ikke kan forudse.

Jens Frøkjær haster nu ind i et teknikrum, som befinder sig ved siden af scanneren. Han kigger på den seddel, han har i hånden, og i virvaret af kabler og teknik og støjen fra et stort køleanlæg udser han sig et par ledninger, som han bytter om på. – Nu skifter vi over til manchetten på benet, forklarer han, og teamet gør klar til næste test.

Testen går ud på at puste en manchet, der sidder på forsøgsdeltagerens ben, op og lade ham score på VAS-skalaen i takt med at trykket øges, og smerten tiltager. Når han når til 7 på skalaen, stopper den med at pumpe.

- Systemet er hjemmelavet, fortæller Torben Fründ. - Vi har allieret os med ingeniør Peter Kunwald, som har udviklet software, der styrer kommunikationen mellem trykknapperne og den hardware, som puster manchetten op, og samtidig præsenterer dataene på skærmen. Det fungerer virkelig godt.

Isvand sprænger skalaen

Formiddagens sidste test er en kold fornøjelse. Forsøgsdeltageren skal have sin hånd i en pose med isvand, så længe han kan – dog højst to minutter, alt imens MR-scanneren registrerer, hvordan hjernen reagerer på kulde.

Torben Fründ forklarer, at de fleste godt kan klare de fulde to minutter, men allerede efter godt 30 sekunder, giver vores forsøgsdeltager op. Han mener, at smerteskalaen i dette tilfælde burde gå til 500.

Herefter er der pause. Forsøgsdeltageren får mulighed for at tage sig et velfortjent hvil, mens han drikker blandingen af enten morfin med appelsinjuice eller ren appelsinjuice. Imens gør teamet sig klar til at afvikle serien af tests én gang til.

Artiklen er tidligere bragt i magasinet "Udforsk" nr. 2/2011.