Presse Vejviser Kontakt For husets brugere Personpolitik  
 
  Forside     Nyheder     Forskning     Uddannelse     Innovation     Support & faciliteter     Om Forskningens Hus  


Kræft i tarmsystemet giver blodpropper

Forskere fra Aalborg Sygehus viser i nyt studie, at omkring en tiendedel af patienter med kræft i tarmsystemet har blodpropper i lunger og ben allerede ved diagnosetidspunktet.

Forskere, anført af professor og overlæge ved Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling, Ole Thorlacius-Ussing, er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på resultaterne af et studie i forbindelsen mellem kræft og thromboemboliske komplikationer.

Studiet påviser, at patienter med kræft i spiserør, mavesæk og bugspytkirtel har blodpropper i ben og lunger allerede på diagnosetidspunktet. Hidtil har man ellers anset behandlingen for at være den store risikofaktor, når det kommer til disse komplikationer, men forskerne ra Aalborg har opdaget, at omkring 10 pct. af patienter med en af de tre kræfttyper allerede har blodpropperne, når de bliver diagnosticeret.

Studiet inkluderer 250 patienter med kræft i spiserør, mavesæk eller bugspytkirtel og 35 kontrolpatienter og er en del af et større, løbende forskningsprojekt, der har været i gang i 15 år. Det nyeste studie har været undervejs i 5 år.

De endelige tal fra studiet ’Thromboemboliske komplikationer til cancer i mavetarmkanalen’ forventes publiceret i løbet af sommeren.

Læs mere om projektet på Dagens Medicins hjemmeside: http://kortlink.dk/dagensmedicin/b4x8

Publiceret 08. juni 2012 af Peter Friis Jeppesen.



comments powered by Disqus

Aalborg Universitetshospital - Forskningens Hus - Sdr. Skovvej 15 - 9000 Aalborg - Tlf. 99 32 68 00 - forskningenshus@rn.dk