Presse Vejviser Kontakt For husets brugere Personpolitik  
 
  Forside     Nyheder     Forskning     Uddannelse     Innovation     Support & faciliteter     Om Forskningens Hus  


Kommunikationsenheden



Formidling er en afgørende brik i arbejdet med at skabe forståelse for forskning og innovation samt synliggøre den betydning aktiviteterne på disse områder har for omverdenen. At være synlig i mediebilledet kan f.eks. gøre det lettere at få tildelt forskningsmidler, ligesom en synlig profil af Aalborg Universitetshospital på forsknings- og innovationsområdet kan være en vigtig motivationsfaktor ved rekruttering af nye dygtige medarbejdere og studerende.

Kommunikationsenheden i Forskningens Hus arbejder med at udbrede kendskabet til samt interessen for forskning og innovation ved Aalborg Universitetshospital. Det gælder både internt på hospitalet og eksternt til den brede offentlighed og til fagfolk.

I Kommunikationsenheden kan du få hjælp og rådgivning til at formidle dine forsknings- og innovationsaktiviteter. Dette sker med baggrund i en forståelse for journalistiske principper og arbejdsmetoder samt et godt netværk til dagspressen. Enheden kan f.eks. hjælpe dig med at omsætte resultaterne af din forskning til en fængende pressemeddelelse eller skrive populærvidenskabelige artikler til en række tidsskrifter.

Ligeledes kan Kommunikationsenheden videreformidle og synliggøre dine forsknings- eller innovationsaktiviteter internt på Aalborg Universitetshospital - det kan for eksempel være gennem nyhedsbrevet Forskningsnyt, artikler i personalebladet Indsigt & Udsyn, Personalenettet eller hospitalets forskningsportal på nettet, www.forskningenshus.dk.



Aalborg Universitetshospital - Forskningens Hus - Sdr. Skovvej 15 - 9000 Aalborg - Tlf. 99 32 68 00 - forskningenshus@rn.dk