Presse Vejviser Kontakt For husets brugere Personpolitik  
 
  Forside     Nyheder     Forskning     Uddannelse     Innovation     Support & faciliteter     Om Forskningens Hus  


Årskalender

For at få et overblik over ansøgningsfrister til nogle af de vigtigste fonde, har FUPA lavet en årskalender, der er opdelt månedsvis, hvor du nemt kan orientere dig .
Du kan finde en kort præsentation af fondene i alfabetisk rækkefølge nederst på siden.

For yderligere forslag til fonde samt fonde med varierende ansøgningsfrist, henviser vi til www.finansieringsdatabasen.dk hvor du selv kan oprette dig som bruger og foretage specifikke søgninger efter fonde, der passer til netop dig og dit forskningsprojekt.

Faste ansøgningsfrister


Januar

Ultimo januar: Det Obelske Familiefond 

Februar

Primo februar: Spar Nord Fonden

1. februar: Beckett-Fonden

15. februar: Reservelægefonden ved Aalborg Universitetshospital

15. februar: Kræftens Bekæmpelse - Eksperimentel, klinisk og epidemiologisk kræftforskning

Marts

1. marts: Karen Elise Jensens Fond

1. marts: Det Frie Forskningsråd hovedansøgningsfrist

31. marts: Hørslev-Fonden

April 

1. april: Hjerteforeningen

Ultimo april: Det Obelske Familiefond

Maj

Primo maj: Spar Nord Fonden

1. maj: Ebba og Aksel Schølins Fond

1. maj: Peder Kristen Tøftings og Dagmar Tøftings Fond

1. maj: Beckett-Fonden

1. maj: Alfred Benzons Fond

1. maj: Kræftens Bekæmpelse - Komité for Psykosocial Kræftforskning

4. maj: Lundbeckfonden

15. maj: Reservelægefonden ved Aalborg Universitetshospital

15. maj: Kræftens Bekæmpelse - Eksperimentel, klinisk og epidemiologisk kræftforskning

 Juni

15. juni: Toyota-Fonden

Ultimo juni: Det Obelske Familiefond

Juli

1. juli: Herta Christensens Fond

August

Primo august:Spar Nord Fonden

1. august: Beckett-Fonden

15. august: Reservelægefonden ved Aalborg Universitetshospital

15. august: Kræftens Bekæmpelse - Eksperimentel, klinisk og epidemiologisk kræftforskning

23. august: Lundbeckfonden


September

1. september: Svend Andersens Fond.

Oktober

1. oktober: Speciallæge Heinrich Kopps Legat

1. oktober: Fonden til Lægevidenskabens Fremme

1. oktober: Kræftens Bekæmpelse - Komité for Psykosocial Kræftforskning

1. oktober: Hjerteforeningen

Ultimo oktober: Det Obelske Familiefond

November

Primo november: Spar Nord Fonden

1. november: Beckett-Fonden

15. november: Reservelægefonden ved Aalborg Universitetshospital

15. november: Kræftens Bekæmpelse - Eksperimentel, klinisk og epidemiologisk kræftforskning

December

15.december: Toyota-Fonden
 

Fonde med løbende ansøgningsfrist:

Stinne og Martinus Sørensens Fond

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

Augustinus Fonden

Aase og Ejnar Danielsens Fond 

Ludvig og Sara Elsass Fond

 

Beskrivelser

Aase og Ejnar Danielsens Fond
Yder støtte til almennyttige, almenvelgørende og humanitære formål, fortrinsvis i form af støtte til forskning og videreuddannelse inden for det lægevidenskabelige område og samfundsvidenskabelige område samt til byggeforskning. På det lægevidenskabelige område har Aase og Ejnar Danielsens Fond gennem årene støttet en række forskningsprojekter, herunder udstyr som forventes at kunne forbedre sygdomsforebyggelse, -diagnostik og - behandling i Danmark.
Fonden uddeler årligt ca. 30 mio. kr., fortrinsvis til projekter i Danmark.
Fonden støtter ikke:
Personlige formål (legater) og rene uddannelsesformål, herunder kandidatuddannelse og tilsvarende, studierejser, kursusophold og kongresser. Støtte i form af lønkompensation i forbindelse med ph.d.-studier vil almindeligvis heller ikke komme i betragtning. Ansøgninger behandles løbende på fondsbestyrelsesmøderne, der afholdes 4 gange årligt.
http://www.danielsensfond.dk

Alfred Benzons Fond
Fonden giver støtte til farmaceutisk eller lægevidenskabelig forskning på universitet eller lignende samt ansøger på postdoc niveau. Forskningsophold (1-3 år) i udlandet eller udenlandsk forsker til dansk forskningsmiljø (1-3 år). Endvidere støttes afholdelse af mindre arbejdsmøder indenfor farmaceutisk eller lægevidenskabelig forskning.
Med stipendierne tilstræbes det, at sikre at højt kvalificerede forskere i en periode vil kunne fastholdes i et akademisk miljø. Stipendierne bevilges for ét år ad gangen.
Fondens årlige uddeling afhænger af indtægterne (renter og udbytter) og varierer derfor en del. I 2008 lå de samlede uddelinger på 17 mio.kr, i 2009 på godt 12 mio kr og i 2010 bliver de endnu lavere. En del af uddelingerne er øremærket til Zoologisk Have samt til afholdelse af symposium. Uddelinger relevant for Forskningens Hus vil være 5 - 15 mio. kr./år.
Fonden støtter ikke:
Driftsudgifter og rejser, danske postdocs i Danmark, generelle bidrag etc.
Ansøgningsfrist: 1. maj
http://www.benzon-foundation.dk/

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Støtter bl.a. videnskabelige formål, særlig lægevidenskaben (hovedsagelig ved apparaturer)
Fonden støtter ikke
løbende drift, administration og enkelte personers underhold, uddannelse og studierejser.
Ansøgningsfrist: løbende
http://www.apmollerfonde.dk/

Augustinus Fonden
Fonden har til formål at virke for almen velgørende og humane, kunstneriske, videnskabelige eller deslige formål.
Uddannelses- og forskningsinstitutioner, andre institutioner, foreninger m.v. kan søge tilskud.
Augustinus Fonden blev stiftet i 1942 og har siden uddelt en milliard kroner.
Fonden støtter ikke:
Fonden yder ikke støtte til enkeltpersoner på grund af sociale eller økonomiske problemer. Fonden
støtter ikke grupperejser i ind- og udland
Ansøgningsfrist: løbende
Kontakt: Amaliegade 47, 1256 Kbh. K. Tlf. 33 14 52 93.

Beckett-Fonden (ansøgningsfrist 4 gange årligt: 1. februar,1. maj,1. august,1. november)
Støtter bl.a. til lægevidenskab i forskning og bekæmpelse af sygdomme, ligesom fonden kan indkøbe eller yde bidrag til indkøb af medicinsk eller kirurgisk apparatur og andet udstyr til hospitaler, klinikker, revalideringscentre med flere.
Fonden har et årligt rådighedsbeløb på ca. 9 mio. kr.
Fonden støtter ikke:
Kongresdeltagelsesrejse- og etableringsudgifter ved studieophold i udlandet, ph.d. og postdoc studerendes egne lønudgifter, medicinstuderendes studie- og praktikophold i udlandet. 
Fondens bestyrelse har endvidere vedtaget, at der i tiden indtil den 1. marts 2011 kun ydes støtte til klinisk kræftforskning.
http://www.beckett-fonden.dk/

COOPERATION - EU's 7. rammeprogram
Opslag om Sundhedstemaet (ansøgninger i to trin).
Det samlede budget er på 498 millioner euro. Ansøgningsprocessen er i to trin.
Ansøgningsfrist trin 2: 10. februar 2011 kl. 17.
www.fi.dk

Danmarks Grundforskningsfond
Forskere fra alle fagområder kan indsende forslag til nye ’Centers of Excellence’ med henblik på start 1. januar 2012. Ansøgningsprocessen foregår i to trin.
Hvem kan søge?
Fremragende forskere med ambitiøse forskningsideer fra alle fagområder er velkomne til at indsende ansøgninger om nye centre.
Fonden er en uafhængig fond, der styrker dansk forskning gennem større, længevarende satsninger. Fondens primære virkemiddel er oprettelse af Centres of Excellence, og siden 1991 har fonden givet tilsagn om støtte til danske forskningsmiljøer med i alt 5 milliarder kroner. 
www.dg.dk

Det Frie Forskningsråd (DFF)
støtter forskning baseret på forskernes egne initiativer inden for og på tværs af alle videnskabelige hovedområder. DFF består af en bestyrelse og 5 faglige forskningsråd, hvoraf Sundhed og Sygdom (FSS) er det ene. DFF har 2 årlige opslag, som består af 5 parallelle opslag fra de respektive faglige forskningsråd.
Rådet har ca. 1,37 mia. kr. til rådighed til uddeling i 2010, hvoraf der er ca. 267 mio. kr til rådighed inden for sundhed og sygdom.
Hovedansøgningsfrist er 1. marts
www.fi.dk

Det Obelske Familiefond (ansøgningsfrist 4 gange årligt: ultimo januar, april, juni, oktober)
Det Obelske Familiefonds formål er bl.a., at yde støtte til alment velgørende eller på anden måde almennyttige øjemed i Region Nordjylland. Fonden har fået en ny uddelingsstrategi, hvor der er en øget satsning på nationale eller internationale projekter primært indenfor følgende 4 kategorier: forskning, uddannelse, social og sundhed og kultur. Nationale projekter er typisk opgaver, der har betydning eller værdi på nationalt plan.
Fonden støtter med ca. 100 mio. kr. årligt
Fonden støtter ikke:
Individuelle ansøgere der ikke er enten studerende eller ansatte (forskere) ved uddannelsesinstitutioner i Region Nord. Derudover ydes der ikke støtte til igangværende ph.d. forløb samt trykning af doktordisputatser.
www.obel.com

Ebba og Aksel Schølins Fond
Til fremme af den kliniske eksperimentale kræftforskning ved nordjyske kræftbehandlingsafdelinger. Legatet kan søges af enkeltpersoner eller grupper tilknyttet Aalborg Universitetshospital men bestyrelsen kan også yde støtte på eget initiativ. Der skal vedlægges projektbeskrivelse og budget.
Legatsum ca. 200.000 årligt. 
Ansøgningsfrist: 1.maj

Kontakt:Advokat Henrik Christensen, Algade 31, 9000 Aalborg

Fonden til Lægevidenskabens Fremme
Der ydes støtte til enkeltpersoner med henblik på længerevarende specialuddannelse ved universiteter eller institutioner på områder, der har betydning for dansk lægevidenskab og det danske samfund. Korterevarende rejser for særligt kyndige, således at de kan deltage i vigtige konferencer (ikke almindelige konferencer).
Videnskabelige klinikker, laboratorier og institutioner til udførelse af projekter, herunder anskaffelse af forsøgsmateriale og dyr.
Legatsum ca. 10 mio. kr.
Fonden støtter ikke:
Udgifter ved oversættelse, trykning og køb af særtryk samt til større apparatur og egen løn.
Ansøgningsfrist 1. oktober
www.apmollerfonde.dk

Herta Christensens Fond
Yder støtte til lægevidenskabelig forskning ved Aalborg Universitetshospital, Odense Sygehus og Odense Universitetshospital. Alle ansøgere der kommer i betragtning, får besked.
Der kan søges bredt - til udstyr m.v. men det skal være indenfor forskning.
Legatsum ca. 300.000 årligt.
Kontakt: Winni Jensen, Danske Bank, e-mail: wij@danskebank.dk

Hjerteforeningen
For at opnå støtte er det en betingelse, at den videnskabelige forskning ligger indenfor Hjerteforeningens formål. Det er, at støtte videnskabelig forskning i hjerte- og kredsløbssygdomme, deres årsager, forebyggelse og behandling, og at forebygge hjerte- og kredsløbssygdomme gennem oplysning og sundhedspædagogiske aktiviteter.
Det er kun medlemmer af Hjerteforeningen der kan søge støtte fra Hjerteforeningens forskningspuljer.
Det skal understreges, at der kun ydes midler til forskning, ikke til igangsættelse af behandlingsprojekter.
Hjerteforeningen støtter hvert år den videnskabelige forskning med omkring 25 millioner kr.
Ansøgningsfrist 1. april
http://www.hjerteforeningen.dk/

Hørslev-Fonden
Hørslev-Fonden har som formål at yde støtte til almennyttige, almenvelgørende og humanitære formål, fortrinsvis i form af støtte til forskning og videreuddannelse inden for det farmaceutiske og lægevidenskabelige område, herunder apoteksvæsenet.
Hørslev-Fonden uddeler årligt ca. 3 mio. kr. til videnskabelige forskningsprojekter inden for det farmaceutiske og lægevidenskabelige område.
Fonden støtter ikke:
Støtte til studenter eller studenterprojekter som led i uddannelse eller i øvrigt.
Ansøgningsfrist 31. marts
www.hoerslev-fonden.dk

Karen Elise Jensens Fond
Fondens formål er, at yde støtte til forskning inden for lægevidenskaben samt støtte til undersøgelse, behandling og forebyggelse af sygdomme. Som følge af fondens størrelse har bestyrelsen besluttet, primært at støtte større forskningsmæssige projekter. Med baggrund i ønsker fra stifteren har bestyrelsen besluttet, at støtten fortrinsvis ydes til projekter, der udgår fra eller i samarbejde med sundhedsvidenskabelige institutioner i Jylland og på Fyn.
Fonden uddeler ca. 10-12 mio. kroner årligt.
Fonden støtter ikke:
Studerende eller ansøgninger fra ph.d.-studerende, hvor ansøgningen indsendes af den pågældende direkte til fonden og studierejser eller rejser til faglige kongresser.
Ansøgningsfrist: 1. marts
http://www.kejfond.dk/index.php

Kræftens Bekæmpelse - Eksperimentel, klinisk og epidemiologisk kræftforskning (ansøgningsfrist 4 gange årligt: 15. februar, 15. maj, 15. august og 15. november)
• Projektudgifter (herunder egen løn samt postdoc- og juniorstipendier)
• længerevarende udlandsophold (støtte til egen løn samt rejse- og ekstraudgifter)
• Længerevarende udlandsophold (ekskl. løn kun rejse- og ekstraudgifter)
• Kortvarige rejser (under 1 måned)
• Skolarstipendier
Kræftens Bekæmpelse driver egne forskningsinstitutter og uddeler bevillinger til kræftforskningsprojekter. I 2009 støttede Kræftens Bekæmpelse dansk kræftforskning med 279 millioner kroner.
Kræftens Bekæmpelses Læge- og Naturvidenskabelige Udvalg støtter grundvidenskabelige, kliniske og epidemiologiske kræftforskningsprojekter. Senior- og juniorstipendier samt projektstøtte i øvrigt.
Ansøgningsfrist: 15 februar
www.cancer.dk

Kræftens Bekæmpelse - Komité for Psykosocial Kræftforskning (ansøgningsfrist 2 gange årligt: 1. oktober og 1. maj)
• Forberedelses-stipendier
• Skolarstipendier
Kræftens Bekæmpelse driver egne forskningsinstitutter og uddeler bevillinger til kræftforskningsprojekter. I 2009 støttede Kræftens Bekæmpelse dansk kræftforskning med 279 millioner kroner.
Der kan søges støtte til forskning i de psykologiske og sociale aspekter ved kræft, til såvel undersøgelser af almen betydning for kræftpatienter som mere specifikke og afgrænsede undersøgelser. Under området hører f.eks. palliativ indsats, omsorg, patient/behandler-relationer, pårørende, børn og unge, adfærdsforskning, etik samt sundhedsvæsenets struktur og funktion med relevans for kræft.
www.cancer.dk

Ludvig og Sara Elsass Fond
Fonden støtter primært spastisk lammede, men også andre fysisk som psykisk handicappede samt lægelig, pædagogisk, terapeutisk, social og anden forskning samt praktisk gennemførelse af forskningsresultater med henblik på forbedring af handicappedes helbred og livsvilkår.
Fonden har et årligt rådighedsbeløb på ca. 65. mio.
Fonden støtter ikke:
Fonden yder under normale omstændigheder ikke støtte til løbende drift og administration for institutioner, institutter og organisationer, samt kommercielle formål, sponsorater og generelle indsamlinger.
Ansøgningsfrist: løbende
www.elsassfonden.dk

Lundbeckfonden (ansøgningsfrist 3 gange årligt)
Fondens yder støtte til videnskabelige aktiviteter hovedsageligt gennem finansiering af konkrete videnskabelige projekter indenfor sundheds- og naturvidenskaberne. Derudover støtter fonden uddannelses- og formidlingsaktiviteter indenfor sundheds- og naturvidenskaberne. Dansk forskning prioriteres først, eventuelt som en del af internationale samarbejdsprojekter.
Hvert år uddeles desuden et antal forskerpriser.
Fonden forventer i 2008-10 at uddele i alt ca. 1 mia. DKK. fortrinsvis til videnskabelige formål inden for sundheds- og naturvidenskaberne.
Fonden støtter ikke:
Omkostninger til dækning af administration eller overhead. Deltagelse i møder eller kurser i Danmark samt passiv deltagelse i kongresser.  Rejser til flere personer fra samme forskningsenhed eller afdeling. Udgifter, der allerede er afholdt på ansøgningstidspunktet.  Forskningsprojekter inden for medicinafprøvning og ansøgninger som ikke indsendes elektronisk.
http://www.lundbeckfonden.dk/

PEOPLE - EU's 7. rammeprogram
Europæiske forskeruddannelsesnetværk, ITN. 
Der kan nu søges om støtte til fireårige internationale forskerskoler, hvor der uddannes unge forskere (ph.d. og postdoc) inden for alle fagområder.
Ansøgningsfrist 26. janaur
www.fi.dk

Peder Kristen Tøftings og Dagmar Tøftings Fond
Til fremme af lægevidenskabelig forskning foretaget af personer tilknyttet Aalborg Universitetshospital. Legatet kan søges af enkeltpersoner eller grupper, men bestyrelsen kan også yde støtte på eget initiativ. Der skal vedlægges projektbeskrivelse og budget.
Legatsum ca. 60.000 kr. årligt 
Ansøgningsfrist: 1.maj

Kontakt: Advokat Henrik Christensen, Algade 31, 9000 Aalborg

Reservelægefonden ved Aalborg Universitetshospital (Yngre Lægers Forskningsfond) (ansøgningsfrist 4 gange årligt: 15. februar, 15. maj, 15. august og 15. november)
Fondens formål er fortrinsvis støtte til rejseudgifter for ikke-vikaransatte reservelæger ved Aalborg Universitetshospital i forbindelse med deres dokumenterede videnskabelige aktiviteter.
Såfremt der er midler, vil der kunne ydes tilskud til kurser dersom kursusdeltagelse er nødvendiggjort af ansøgerens forskning.
Legatsum er ca. 180.000 kr.
Fonden støtter ikke:
Efteruddannelseskurser samt til øvrig drift, indkøb og lønninger i forbindelse med et forskningsprojekt.
Kontakt: Overlæge, ph.d. Svend Eggert Jensen, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Tlf.: 99 32 21 96, e-mail:
svend.eggert.jensen@rn.dk

Speciallæge Heinrich Kopps Legat
Fondens formål er, at støtte lægevidenskabelig forskning i Aalborg. Der uddeles årligt ca. 110-120.000 kr.
Legatet har i de senere år især lagt vægt på at støtte yngre læger i deres forskningsaktiviteter.
Fonden støtter ikke:
Der ydes ikke midler til lønudgifter.
Ansøgningsfrist: 1. oktober
Læs mere

Spar Nord Fonden (ansøgningsfrist 4 gange årligt: Primo februar, maj august og november)
Spar Nord Fondens formål er, at støtte almennyttige og almenvelgørende formål fortrinsvis i Nordjylland.
Fonden yder bl.a. støtte til videnskabelige formål.  Dette omfatter både grundforskning som anvendt forskning. Hovedreglen er, at støtte kanaliseres gennem etablerede forskningsinstitutioner eller på deres anbefaling.
Fonden støtter ikke:
Der ydes som hovedregel ikke støtte til ph.d.-afhandlinger, idet disse opfattes som en del af et uddannelsesforløb. Der ydes ikke støtte til studie- og rejseformål.
Fonden donerer ca. 20 mio. kr. årligt.
https://www.sparnord.dk/fonden/

Stinne og Martinus Sørensens Fond.
Fonden står bag flere donationer indenfor sygehussektoren, bl.a. har fonden doneret det nye telemedicinske udstyr til Aalborg Universitetshospital, lægeambulancer og intensiv special transport.
Ansøgningsfrist: løbende
Kontakt: Hasseris Bymidte 21, 1, 9000 Aalborg, tlf. 98 79 11 55

Svend Andersens Fond
Fondens primære formål er at foretage udlodning af legater til støtte og fremme af lægevidenskaben. Det er fondens politik alene, at støtte den bedste lægevidenskabelige forskning i Danmark, og gerne hvis denne foregår på Rigshospitalet eller på Aalborg Universitetshospital.
Fonden yder støtte i form af større legater – oftest ca. kr. 1 mio. pr. donation.
Fonden støtter ikke:
Ansøgninger fra juniorforskere, herunder fra ph.d. studerende, ansøgninger om støtte til studierejser og ansøgninger om apparatur eller driftsmidler under kr. 500.000
ansøgningsfrist: 1. september
http://www.svendandersenfonden.dk/

Toyota-Fonden (ansøgningsfrist 2 gange årligt: 15. juni og 15.december)
Toyota-Fonden giver udelukkende støtte til indkøb af apparatur. Der gives støtte fra ca. 50.000 kr. og der kan der også søges om et delvist tilskud, hvis beløbet er meget stort.
Der er ikke noget ansøgningsskema, så man skal selv beskrive projektet, skrive lidt om sig selv og vedlægge et budget. Ansøgningen skal afleveres i 2 eksemplarer.
Fonden støtter med ca. 8-10 mio. årligt.
Fonden støtter ikke:
Løn, forskning og lignende
Kontakt: Birthe Gerbøll, tlf.: 44501300


 



Aalborg Universitetshospital - Forskningens Hus - Sdr. Skovvej 15 - 9000 Aalborg - Tlf. 99 32 68 00 - forskningenshus@rn.dk