|
|
| Klinisk Epidemiologisk Afdeling |
|
|
|
|
Klinisk Epidemiologisk Afdeling (KEA)
Klinisk Epidemiologisk Afdeling er oprettet i 2000 og er opdelt i to sektioner, som befinder sig i hehnholdsvis Aalborg og Århus. Her i Aalborg har vi siden 2005 haft til huse i Forskningens Hus. Afdelingen er ledet af klinisk professor, Henrik Toft Sørensen og har ca. 10 forskere på post.doc-niveau og i alt mere end 40 ansatte.
Vi bruger halvdelen af vores arbejdstid på at løse driftsopgaver for kommune, regioner og sygehus. Afdelingen fungerer som kompetencecenter for en række landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Vi deltager i "Det Nationale Indikatorprojekt", hvor man indsamler oplysninger om Sundhedsvæsenets ydelser med henblik på at vurdere kvaliteten af disse. Desuden varetager vi regional monitorering af forskellige patientgruppers overlevelse.
Den anden halvdel bruger vi på fri forskning, som vi gennemfører på eget initiativ. Forskningen foretages primært via oplysninger i eksisterende databaser som Landspatientregistret og cancerregistret. Her i afdelingen har vi gennem flere år bl.a. fokuseret på lægemidlers sikkerhed under graviditet ved at sammenholde data fra Fødselsregistret med oplysninger fra Lægemiddelregisteret.
|
|

Epidemiologi er studiet af sygdomme og deres årsag i befolkninger, og det spiller en central rolle i vores for-ståelse af, hvorfor sygdom-me opstår, og hvordan de kan forebygges. Klinisk epidemiologi er en gren inden for epidemiologien, som beskæftiger sig med patientgruppers prognose i bred forstand herunder bl.a. udviklingen af og udgangen på sygdommen. |
|
|
Vores forskning forsøger at klarlægge årsager til samt undersøge prognosen for sygdom f.eks. forsker vi i faktorer, der øger risikoen for infektioner samt påvirker prognosen. Disse faktorer kan være patienternes medicinforbrug og kroniske sygdomme. I vores forskning udnytter vi eksisterende registre, men vi foretager også forskning, hvor vi selv indsamler data f.eks. gennem spørgeskemaundersøgelser.
|

|
”KEA har som opgave at drive fri og uafhængig forskning på højeste internationale niveau. Klinisk epidemiologi forener klinik, epidemiologi, biostatistik og medicinsk informatik med henblik på at gennemføre forskning af betydning for diagnostik, behandling og prognosticering af patienter. På den måde går klinisk epidemiologi på tværs af de kliniske specialer.”
Henrik Toft Sørensen – leder af KEA |
|
|
De patientdata og analyser, som danner grund for og udspringer af vores forskning, spiller en vigtig rolle i mange beslutningsprocesser i såvel hverdagen på hospitalet, som på en større skala i regionale og nationale beslutninger omkring behandlingsprincipper. Både nationalt og Internationalt er vi aktive aktører. Vi samarbejder bl.a. med flere amerikanske universiteter. Desuden har vores forskningsleder, Kim Overvad, været initiativtager til projektet ”Kost, kræft og helbred”, der indgår som ét blandt 10 europæiske studier i en større europæisk undersøgelse, hvor man undersøger sammenhængen mellem kost, livsstil og udvikling af kræft.
|
|
|
|
|
|