Aktuelt  
Søg  
Søg blandt alle nyheder:

 

Nyheder  

Erhoff Prisen 2010

Bestyrelsen for Erhoffs Fond indkalder til kollegial nominering af kandidater til Erhoff Prisen 2010.

Erhoff Prisen er en hæderspris, der uddeles hvert år med kr. 300.000,-.

Hædersprisen gives til en person eller institution, som har udført en helt ekstraordinær og international anerkendt indsats inden for udforskning eller behandling af sygdomme, herunder sygdomsforebyggelse.

Erhoff Prisen kan ikke ansøges, men bestyrelsen afgør på grundlag af offentligt indkaldte kollegiale nomineringer, hvem prisen tildeles.

Såfremt hædersprisen gives til en person, forudsættes det, at prismodtageren fortsat har en betydelig forskningsaktivitet.

Nomineringen skal indeholde:

  1. Kort begrundelse (1-2 sider) med fremhævelse af kandidatens væsentligste forskningsbidrag, gerne underbygget af bibliometrisk analyse fra f.eks. Science Citation Index.
  2. Curriculum Vitae.
  3. Videnskabelig publikationsliste.

Kollegiale nomineringer bedes indsendt i 4 eksemplarer.

Nomineringer sendes senest den 15. august 2010 til:

Direktør Thor O. A. Erhoffs Familiefond
c/o Advokat Niels Kahlke
Købmagergade 3
1150 København K

Tlf. 33 12 25 50
Fax 33 11 23 31

Der henvises i øvrigt til fondens hjemmeside: www.Erhoffs-Familiefond.dk

Bestyrelsen for Erhoffs Fond:
Professor Oluf Borbye Pedersen (fondens formand)
Organisationspsykolog Mette Amtoft
Direktør Hans Barth
Advokat Niels Kahlke

Publiceret af Maria Lundtoft Svendsen, 6.7.2010  

 


Tidligere nyheder  

20.8.2010 - Stor interesse for Forskningens Dag
13.8.2010 - Temaeftermiddag om hybrid billeddannelse
14.7.2010 - Reservelægefonden indkalder ansøgninger
6.7.2010 - Erhoff Prisen 2010
1.7.2010 - 2,29 mio. kr. til forskning på Aalborg Sygehus
1.7.2010 - Ny forskningsberetning er udkommet
1.7.2010 - Visiting Professorships fra Lundbeckfonden
3.6.2010 - Forskningsudvalg på guidet tur i Forskningens Hus
26.5.2010 - Ph.d.-forsvar ved Mette Holst
26.5.2010 - Forskningens Hus får mere plads

Næste 10